Mælkefri Cremefraiche på tre måder

Nr. 1: RAW
2 ½ dl. cashewnødder
¾ dl. vand
1-2 tsk. æblecidereddike eller saften fra ½ citron
¼ tsk. salt
Cashewnødderne sættes i blød i rigeligt vand natten over eller et par timer. Med en blender kværnes cashewnødderne.
Vandet, æblecidereddike og salt tilsættes. Det kan være nødvendigt at skrabe siderne ned undervejs og eventuelt tilsætte lidt ekstra vand.
Har cashewnødderne ikke ligget i blød først tilsættes ekstra vand.
Cremen vil blive tykkere i køleskabet.
Holder sig i 2-4 dage i køleskabet.
Kilde: RAW FOOD – Jens Casupei
Nr. 2: RAW
2 ½ dl. Cashewnødder
2 spsk. citronsaft
½ tsk. salt
¾ dl. vand
½ tsk. agavesirup
Eventuelt: 2 spsk. hakkede løg
Blend cashewnødderne i en tør blender. Tilsæt resten af ingredienserne og blend igen. Måske skal der lidt mere vand til, afhængig af din blender.
Holder sig i 2-4 dage i køleskabet.
Kilde: Russell James – The Raw Chef
Nr. 3:
Giver 2 ½ dl.
30 gram rismel
3 dl. vand
½ tsk. salt
1-2 tsk. citronsaft
30 gram kokosolie – gerne uden smag
Rismel og vand koges i 10 minutter under omrøring. Gryden tages af kogepladen og står nogle minutter. Dernæst røres de øvrige ingredienser sammen med risblandingen. Massen afkøles inden brug. Cremefraichen bliver lidt tyndere af at stå i køleskabet natten over.
Denne cremefraiche kan anvendes med krydderier eller til kolde anretninger.
Kilde: Mælkeallergi – Jonna Deibjerg – Jeg har ændret olien fra rapsolie til kokosolie uden smag