Her er en nem opskrift på glutenfri knækbrød. Knækbrødene bliver meget sprøde og har alligevel et lækkert bid. De smager skønt som de er, eller med cashewnøddesmør eller kokosfedt på.
Glutenfri knækbrød
En pladefuld
1 dl chia- eller 1 ½ dl hørfrø lægges i blød i 1 dl vand i en time. Chiafrø plejer kun at skulle lægges i blød i 5 minutter.
1 dl sesamfrø
½ dl solsikkefrø
½ dl græskarkerner
1 ½ dl rismel
1 ½ dl majsmel
1 dl olivenolie
2 dl vand
1 tsk. salt – gerne havsalt eller himalayasalt
Når chia- eller hørfrøene har ligget i blød længe nok, tilsættes sesamfrø, solsikkekerner, og græskarkerner. Rør blandingen rundt. Tilsæt rismel og majsmel. I en kande blandes vand med olivenolie og salt. Hæld væsken over resten af ingredienserne, og bland godt.
Dejen rulles flad imellem to stykker bagepapir. Skær dejen ud i firkanter, hjerter, stjerner, trekanter eller hvad du nu synes, og bag knækbrødene ved 180 grader i ca. 20 minutter på varmluft.
Jo tyndere dejen rulles ud, jo sprødere bliver knækbrødene. Der er til cirka 1 ½ pladefuld dej.
Chiafrøbobler |
Det er meget vigtigt at lægge chia- eller hørfrø i blød inden bagning, ellers vil knækbrødene ikke hænge sammen. Knækbrødene bliver mest sprøde ved varmluft. Har du ingen problemer med gluten, kan du benytte 3 dl speltmel, rugmel eller hvedemel i stedet for rismel og majsmel.
Boghvedemel, quinuamel, hirsemel, amarantmel eller lignende kan også bruges.
Velbekomme!
Hej Karina
Jeg er lige starte på low FODMAP-diæten, som virkede så uoverskueligt til at starte med, men så fandt jeg din blog. 1000 tak for det!
Dine knækbrød her er super lækre – jeg er fan!
Mvh. Stine K
Kære Stine
Fantastisk!
Tusind tak for dette!
Husk at erstatte agavesirup i mine opskrifter med ahornsirup, og brug evt. dobbelt så meget.
Du er altid velkommen til at skrive.
Kærligst Karina
De er lækre – tak for opskriften. Mvh Dorte
Selv tak 🙂
Kærligst Karina
Hvor meget vand, skal der bruges til iblødsætning? Og er iblødsætningsvandet udover de 2dl, som skal blandes med olie?
Hilsen Jeanett
Hej Jeanett
Tak for din besked.
Du behøver blot at blande 1 dl i chiafrøene og så fortsætte som der står i opskriften. De 2 dl vand skal i til sidst.
Kærligst
Karina
Tusinde tak Karina. Og det står der jo faktisk også i opskriften🙄undskyld.
Har bagt dem, de er mega lækre. Tak for en dejlig opskrift og en meget spændende blog.
Mange hilsener
Jeanett
Kære Jeanett
Hvor dejligt at høre. Tusind tak. Jeg er glad for, at du kan lide dem. 😀
Hav en dejlig dag
Kærligst
Karina