Jeg har her, i anledningen af julen, eksperimenteret med forskellige snackkugler/-barer. Jeg holder selv meget af cashewnødder, som fyld i kuglerne, men eksperimenter gerne med mandler, pekannødder, paranødder eller hasselnødder. Prøv også at bruge abrikoser i stedet for dadler, hvis du ikke har nok, eller erstat rosinerne med morbær, gojibær, khorog rosiner (grønne rosiner) eller sultana rosiner. Sultana rosiner er dog meget søde, så der skal ikke så mange i.
Hvis du ønsker at lave kuglerne sukkerfrie – altså uden dadler eller rosiner, kan du tilsætte 2-3 spiseskeer kokosolie i stedet. Massen bliver mere glat og kan ikke rulles på samme måde. Hæld den flydende masse i en bøtte med låg. Stil bøtten i køleskabet og skær den nu faste masse i firkanter. Dette duer ikke med eksotiske kugler, da der skal diverse tørrede bær i, medmindre det kun er abrikoser og dadler, du skifter ud.
Snackkugler/-barer
Browniekugler – Nøddefri
200 g. dadler – gerne friske dadler – ca. 18 små dadler.
25 g. kakaopulver – 3 ½ spsk.
½ tsk. vanilje
Blend i foodprocessor til alt er blandet sammen. Trilles til kugler med det samme, brug kokosolie på hænderne, eller sæt klumpen i køleskabet i en times tid. Dejen kan godt være lidt klistret, hvis der er brugt friske dadler. Tril kuglerne i kakaopulver, hvis de er for klistrede, eller hvis det skal være ekstra festligt.
Myntekugler
100 g. dadler
60 g. cashewnødder
35 gram rosiner
15 g. carob/kakaopulver
10 dråber pebermynteessens eller 1 dråbe japanske pebermyntedråber
Blend i foodprocessor til alt er samlet. Tril til kugler med det samme, eller lad massen stå i køleskabet i ca. en time.
Jordbærkugler
100 g. dadler
35 g. rosiner/abrikoser
70 g. cashewnødder
10 g. jordbærsaft (kan udelades)
4-5 dråber jordbæraroma fra Urtegaarden
Blend i foodprocessor til alt er samlet. Trilles til kugler med det samme, brug kokosolie på hænderne, eller sæt klumpen i køleskabet i en times tid. Dejen kan godt være lidt klistret, da der tilsættes saft.
Flødekaramelkugler
80 g. dadler
80 g. cashewnødder
10 g. rosiner – kan erstattes af khorog rosiner eller dadler
½ tsk. vaniljepulver
Max. 10 dr. flødekaramelaroma fra Urtegaarden eller 1 spsk. lucumapulver
Blend i foodprocessor til alt er samlet. Tril til kugler med det samme, eller lad massen stå i køleskabet i ca. en time.
Eksotiske kugler
50 g. abrikoser
50 g. dadler
80 g. cashewnødder
10 g. tørrede tranebær eller incabær
10 g. tørrede kirsebær
10 g. tørrede morbær (mulberry)
½ tsk. vanilje
Blend i foodprocessor til alt er samlet. Tril til kugler med det samme, eller lad massen stå i køleskabet i ca. en time.
Se også Hybenkugler og Havre-/chokoladekugler.
For candidavenlige/sukkerfrie barer se Lakridsfirkantereller Omega 3-6-9 barer.
Velbekomme!