Der findes et hav af opskrifter på glutenfri boller. Nogle boller bliver ret bastante og andre igen bliver for porøse. Det kan være svært at finde en opskrift, hvor bollerne virker lækre, luftige og som almindelige glutenholdige boller.
Her kommer en opskrift på glutenfri boller, som jeg altid vender tilbage til, når jeg har prøvet så mange andre opskrifter. Egentlig er spørgsmålet så, hvorfor jeg laver andre glutenfri boller, når jeg nu har en opskrift, jeg ved virker? Svaret er, at jeg elsker at eksperimentere og når der er en opskrift, jeg synes om, så prøver jeg den af. På den måde lærer jeg også en masse nye tekniker og måder at lave glutenfrie brød og boller på.
Husk at lade bollerne køle af, inden der skæres i dem.
Grove Glutenfrie Boller
(eller et groft glutenfrit brød)
Giver 8 boller eller 1 brød
100 g rismel*
50 g hirsemel*
50 g majsmel*
60 g sesamfrø eller solsikkekerner**
Ca. 2 gram salt
1 tsk. tørgær (2 gram) eller 1 tsk. bagepulver
2 spsk. FiberHUSK (20 gram) (eller 4 spsk. HUSK)
4 ½ dl. lunkent vand
Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Rør vandet i, og bland godt sammen. Lad blandingen stå i 5 minutter, og vend derefter dejen rundt i skålen. Nu burde dejen være samlet på grund af FiberHUSK.
Ved bagning af boller:
Form otte boller med en ske på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 15 minutter (skal ikke hæve med bagepulver). Sæt ovnen på 200 grader. Sæt bollerne ind i ovnen, når den er varm, og bag dem i 35-45 minutter. Selvom bollerne ser færdige ud efter tyve minutter, er de ikke færdige endnu.
Bollerne lyder hule, når man banker på dem i bunden, ellers skal de have 5-10 minutter mere.
Afkøl bollerne inden de spises.
Ved bagning af brød (bages 1 time og 15 minutter):
Fyld den færdige dej i en brødform. Lad dejen hæve 20-30 minutter. Sæt ovnen på 210 grader. Sæt brødet i ovnen, når denne er varm. Bag brødet i 1 time og 15 minutter. Tag gerne brødet ud ad formen de sidste 15 minutter. Afkøl brødet på en bagerist.
Velbekomme!
- 100 g rismel*
- 50 g hirsemel*
- 50 g majsmel*
- 60 g sesamfrø eller solsikkekerner**
- Ca. 2 gram salt
- 1 tsk. tørgær (2 gram) eller 1 tsk. bagepulver
- 2 spsk. FiberHUSK (20 gram) (eller 4 spsk. HUSK)
- 4 ½ dl. lunkent vand
- Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Rør vandet i, og bland godt sammen. Lad blandingen stå i 5 minutter, og vend derefter dejen rundt i skålen. Nu burde dejen være samlet på grund af FiberHUSK.
- Ved bagning af boller:
- Form otte boller med en ske på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 15 minutter (skal ikke hæve med bagepulver). Sæt ovnen på 200 grader. Sæt bollerne ind i ovnen, når den er varm, og bag dem i 35-45 minutter. Selvom bollerne ser færdige ud efter tyve minutter, er de ikke færdige endnu.
- Bollerne lyder hule, når man banker på dem i bunden, ellers skal de have 5-10 minutter mere.
- Afkøl bollerne inden de spises.
- Ved bagning af brød (bages 1 time og 15 minutter):
- Fyld den færdige dej i en brødform. Lad dejen hæve 20-30 minutter. Sæt ovnen på 210 grader. Sæt brødet i ovnen, når denne er varm. Bag brødet i 1 time og 15 minutter. Tag gerne brødet ud ad formen de sidste 15 minutter. Afkøl brødet på en bagerist.
Tips:
Der skal blot være 200 g glutenfri mel i blandingen, så om der er 100 eller 75 g rismel, 50 eller 75 g hirsemel og 50 g majsmel er underordnet.
Frisk gær kan bruges i stedet for tørgær. Brug ca. 10-15 gram frisk gær. Udrør gæren i det lunkne vand, inden det hældes i melet.
*Boghvedemel, glutenfri havremel, hirsemel, majsmel eller kikærtemel kan også bruges. Sojamel, quinuamel og amarantmel har jeg ikke prøvet at bruge, men det tror jeg sagtens kan lade sig gøre.
** Chiafrø, hørfrø, græskarkerner, birkes eller nigellafrø (Jomfru i det grønne) kan også bruges.
Andre muligheder for brug af dej:
Ved bagning af pølsehorn: Giver 8-10 pølsehorn, afhængigt af, hvor mange pølser du har. Når dejen efter 5 minutter er tyknet, deles dejen efter antallet af pølser og bredes med ske eller dejskraber tyndt ud på bagepapir på bagepladen, så størrelsen passer til pølsernes længde.
Læg pølserne på dejen, og skub dejen op om pølserne, så de bliver dækket.
Lad pølsehornene hæve ca. 15 minutter. Sæt ovnen på 210 grader. Når ovnen er varm, bages pølsehornene, til de efter ca. 40-50 minutter i ovnen er gennembagt. Spis pølsehornene lune, eller afkøl dem på en bagerist. De formede pølsehorn kan rulles ind i film, inden de bages og kan fryses rå. Når pølsehornene skal bruges, tages de op, filmen pilles af, og bages uden forudgående optøning.
Ved bagning af pizza: Så snart dejen begynder at tykne, bredes den tyndt ud på et bagepapir på bagepladen. Brug dejskraberen og lad dejen være lidt tykkere i kanten. Dæk pizzadejen med pizzafyld efter smag. Smør kanten med olivenolie. Sæt ovnen på 210 grader og bag pizzaen i ca. 40 min, når ovnen er varm. Pizzaen kan gøres mere sprød ved at bage bunden i 10-15 minutter inden fyldet lægges på.
Ved bagning af glutenfri burgerboller: Lav opskriften som under grove, glutenfri boller. Brug en ske til at sætte 8 klatter dej på en bageplade med bagepapir. Glat dejen ud, så den er flad og jævn, som en burgerbolle. Lad burgerbollerne hæve i ca. 15 minutter.
Bag burgerbollerne i 35-45 minutter i en varm ovn på 200 grader.
Vent med at flække burgerbollerne, til de er kølet lidt af.
Se også glutenfri kanelsnegle.
Hej
Det ser rigtig lækre ud disse boller.
Kan de bruges til madpakken uden at de bliver tørre??
Mvh Dorte
Hej Dorte!
Jeg har ikke prøvet at putte dem i madpakken, men jeg har prøvet at spise dem dagen efter, uden at det var noget problem. De holder ret godt på fugtigheden.
Kærligst
Madgudinden
Hej
Har du nogensinde prøvet uden tørgær? Hvad tror du, der vil ske?
Hej Sanne. Jeg har ikke selv prøvet at bruge almindeligt gær i forhold til tørgær, men jeg kender mange som bruger almindelig gær i stedet for. Det virker ligeså fint.
Jeg har også prøvet at bruge bagepulver i bollerne, men der skal bollerne bage 5 minutter ekstra, da de ellers kan have en tendens til at blive klæge. De får nemlig ikke lov til at hæve og samle sig i de 15 minutter der går, inden man putter dem i ovnen.
Hvis man slet ikke putter hævemiddel i, vil bollerne nok ikke blive nær så luftige og måske endnu mere klæge. Ellers kan du jo prøve at putte et æg i og se hvad der så sker i stedet.
Hej
Jeg har prøvet med ovenstående ingredienser, dog kickærtemel istedet for rismel, men det er helt flydende! Er det ikke for meget vand i forhold til melet?
Mvh
Hej
Bruger du FiberHUSK eller almindelig HUSK? Fiberhusk suger endnu mere væske end HUSK. Hvis du bruger HUSK skal der dobbelt så meget i.
Hvis der er FiberHUSK i, vil massen først være flydende. Så venter man 5 minutters tid og derefter vil massen samle sig.
Er der andet du har skiftet ud?
Håber det hjalp.
Bliver dejen meget klistret ??
Nu har jeg peøvet opskriften men bollerne er sten hårde udenpå og ikke færdigbagte indeni 🙁 hvad gør jeg mon galt :-//
Hej
Dejen skal have lov til at stå i 5 minutter, så fiberHUSK kan gøre dejen tyk. Derefter skal bollerne formes og de skal hæve i hvert fald i 15 minutter. Dejen kan godt virke lidt klistret, men er nem at sætte på bagepapir med en ske.
Hvilken slags mel har du brugt?
Sætter du bollerne ind i en kold ovn?
Håber det hjælper – ellers må du skrive igen.
Hej!
Vil mægtig gerne forsøge at bage dine boller, men eftersom jeg bor i Sydafrika og ikke lige er faldet over FiberHUSK vil jeg høre om jeg kan bruge noget andet i stedet for?
Det har lykkedes mig at finde glutenfrimel som består af Sorghum, Soyamel, Sago, kartoffelmel, Tapioca og havsalt. Mon jeg kan bruge dette sammen med majsmel?
Hej!
Hmmm… kan du finde Psyllium husk eller hele loppefrøskaller? I stedet for 1 spsk. FiberHUSK kan man bruge 2 spsk. alm. HUSK/loppefrøskaller eller hele psyllium husks.
Kan du få fat i hørfrø eller guarkernemel (guargum)? Muligvis kan man binde dejen sammen med kværnede hørfrø. Dog skal du bruge 2 spsk. kværnede hørfrø i stedet for 1 spsk. FiberHUSK.
Tapiocamel binder mel sammen, ligesom gluten, så måske er det ikke nødvendigt med et bindemiddel som FiberHUSK? Hvis du prøver at lave dejen og den ikke bliver til en dejklump, skal der noget mere i der suger væske og binder sammen.
Jeg håber, det hjalp. 🙂
Ps. Det glutenfri mel, du har fundet, kan sikkert bruges ligesom almindeligt mel i opskrifter? Det minder lidt om en glutenfri melblanding til at bruge i stedet for hvedemel.
Hej Madgudinde. 🙂
Jeg vil lige starte med at sige jeg er så glad for din side, jeg har nu levet glutenfrit i ca et halvt år, men det er først indenfor de sidste par dage jeg har kastet mig ud i glutenfri bagning og bollerne her er jo simpelthen fantastiske.
Jeg har egentlig et spørgsmål der ikke handler så meget om bagning, men hørfrø. Jeg har jo hørt at hørfrø er en af de frø med mange sunde ting i, men at kroppen ikke kan nedbryde skallen, så de ryger igennem systemet uden at få gavn af noget, det kan opvejes ved bl.a spiring som jeg også gør lidt i.
Ved du om der er noget om det?
Jeg har selv løst “problemet” ved at kører frøene igennem kaffekværnen og bruge dem i stedet for noget af melet, hvilket ser ud til at virke helt fint.
Hejsa!
Tusind, tusind tak for de flotte ord.
Hørfrø er et lille frø med stor værdi. Når man knuser hørfrø, som du gør, får man adgang til en fedtsyre der hedder linolensyre (også kaldet ALA). ALA er en omega-3-fedtsyre og kan af kroppen blive omdannet til DHA, som også findes i fiskeolie.
Når man ikke knuser hørfrø, bliver hinden omkring hørfrøet til gele, som kan virke rigtig godt i forhold til forstoppelse, da det gør afføringen mere smidig/lind.
Når man bruger hørfrømel, suger det en del væske til sig, og i mange tilfælde kan man undvære æg i opskriften og brødet holder sig også fugtigere længere.
Jeg håber det svarede på dit spørgsmål.
Hilsen Karina
Hej, nu har jeg forsøgt mig med de her boller tre gange, men uden succes. Første gang var med dobbelt mængde loppefrøskaller, men dejen blev ved at være flydende. Anden gang fulgte jeg opskriften med FiberHusk, men den blev stadig meget lind, og bollerne blev helt klæge og måtte kasseres. Denne gang reducerede jeg mængden af væske og brugte mere FiberHusk, og selvom dejen virkede okay i skålen, flød de stadig ud på bagepladen og hævede ikke. Nu tror jeg, jeg må lede efter en anden opskrift, eller….?
Hejsa. Det er jeg ked af at høre.
Jeg kommer lige med et par mulige fejlspørgsmål:
Hvilke typer mel bruger du?
Hvis du følger opskriften, og lader dejen stå i 5 minutter, burde den blive dejagtig, så den kan sættes på bageplade med en ske. Hvis den ikke gør dette, kan det være der er meget fugtigt i dit køkken, så der skal mere FiberHUSK i?
Husk at lade bollerne hæve, ellers kan de blive klæge. Måske skal dine boller have mere tid i ovnen? Der er stor forskel på ovne.
Hvis vandmængden giver problemer, så prøv med 2 dl kogende vand + koldt vand til 470 g. Det er lidt under 4 3/4 dl.
Prøv at bruge almindeligt gær – ca 10 gram næste gang eller find en ny tørgær, noglegange kan tørgæren have stået for længe.
Vej FiberHUSK af til 15 gram.
Jeg ved ikke hvorfor denne opskrift fungerer godt hos nogle og ikke nær så godt hos andre.
Håber det hjælper.
Hilsen Karina
Ja, den vil være klistret og skal sættes på bagepladen med en ske.
Bager du med varmluft eller almindelig ovn?
Almindelig ovn. Varmluft tørrer overfladen ud for hurtigt, så varmen ikke kan nå ind i bollerne. Det er i hvert fald min erfaring. Medmindre man har et eller andet vand i en varmefast skål i ovnen, der kan fordampe imens.
Vh Karina
Jeg har bagt bollerne flere gange – også som pølsehorn – og de er blevet gode og jeg har ikke haft problemer med tynd dej, så kan klart anbefales 🙂
Fantastisk! Tak for input 😀
Vejr og vind har tit indflydelse på melmængde og fugt, så derfor skal der nogle gange bruges mere mel end andre gange. Så melmængde kan være svingede. Jeg ville blande mel i, indtil dejen er som ønsket 🙂
Super! Mange tak for info.
Hilsen Karina
Det er altså anden gang i denne måned, jeg er inde på din side og finde gavnlige artikler. Tak for det. Brød skal bare være fuldkorn, sukkerfrit og glutenfrit og de fleste opskrifter er ikke det. Du er velkommen til at teste min opskrift på glutenfrit surbrød 🙂 http://www.vandrermodlysetcn.dk/VmLCN/Vegetarisk/Optegnelser/2010/10/6_Glutenfri_Brd_med_Surdejg,Glutein_free_Bread_with_Sourdough.html . Den er til for at blive brugt 🙂 Brødet smager super dejligt, et langtidsholdbart brød, der sjældent bliver tørt og holder sig frisk mindst 10 dage i køleskab, hvis det ikke spises inden
Mange hilsner Bodil
Hej Bodil
Tusind tak. Ja, det er svært at finde glutenfrit, groft brød idet glutenfrit mel ikke er “fuldkorn”. Men når jeg skriver rismel, bruger jeg altid rismel lavet på brune ris. Jeg har på min anden hjemmeside en opskrift på glutenfrie vikingeboller med surdej: http://www.karinavillumsen.dk/?page_id=69. Det er min rigtige første glutenfri dej-oplevelse, så jeg er sikker på, at man kan gøre meget mere med dejen.
Jeg vil med glæde teste dit brød.
Dette brød får også lov til at stå en dags tid, for at blive syrligt: http://madgudinden.blogspot.dk/2012/04/her-er-et-glutenfrit-grovbrd-som-er.html
Mange tak for opskriften. Og dejligt at du finder gavnlige artikler.
Kærligst
Karina
Bollerne blev vidunderlige. Den absolut bedste opskrift på glutenfri boller. Jeg havde næsten opgivet at lave noget, der matchede mine ciabattaagtige speltboller, som jeg laver til resten af familien, og som samtidig er wholefood, Den her opskrift kommer til at følge mig. Jeg spiste fire boller til aftensmaden, det siger vel alt. 🙂 Bodil
Fantastisk! TUSIND TAK fordi du vil dele!
Kærligst
Karina
Kære Madgudinde,
Tak for opskriften på bollerne : ) Jeg har levet glutenfrit i snart 2 år men er først lige gået i gang med at eksperimentere med at bage. Din opskrift lykkedes for mig i første forsøg og bollerne smager rigtig godt. Hilsen Helena
Tusind tak. Det er jeg rigtig glad for at høre. 😀
Hilsen Karina
Hej. Fantastisk opskrift. Havde helt opgivet det glutenfrie brød, men med denne opskrift har jeg fundet min bageglæde igen. Har du lavet boller 7 gange, pizza og kanelsnegle (uden kerner). Helt perfekt, let, hurtig og uden svineri.
Tak 🙂
Hvor er jeg glad for at høre dette. Og kanelsnegle ligefrem. Dét må jeg prøve. TUSIND TAK!
Bollerne blev supergode. Jeg havde lidt andre melsorter i skabet, så blev til boghvedegryn, hirseflager, majsmel og lidt købt glutenfrimel. Lavede dobbelt portion, så sidste plade måtte hæve længe, alt imens første plade bagte. Dvs de overhævede nok lidt, men fortsat rigtig gode. Idag vil jeg prøve at lave et brød. Tak for god basisopskrift.
Kære Dorte!
Det er jeg rigtig glad for at høre. Og fedt at det lykkedes at bruge andre melsorter. Tak for feedback!
Kærligst
Karina
Hej Karina,
Tak for at du gider! Jeg har et spørgsmål: skal bollerne sættes i kold ovn eller skal den forvarmes?
kh Linda
Hej Linda.
Selv tak 🙂
Bollerne skal sættes i en varm ovn.
Kærligst
Karina
Jeg har lige bagt disse boller i dag, de blev super lækre, og både mand og børn kunne også lide dem, hvilket er vigtigt for os, da vores søn lige har fået konstateret cøliaki. Jeg er derfor ny inden for gluten bagning, men denne opskrift var dejlig nem at arbejde med, og jeg skal helt sikkert bage dem igen. Jeg brugte bagepulver, fuldkorsrismel, majsmel, finax Grov Mjolmix, solsikkekerner, græskarkerner og den grønne Husk. Dette fungere rigtig godt, dejen bliver god og resultatet virkelig lækkert. Tak for dine delinger og gode opskrifter.
Kære Cøliaki mor
Hvor er jeg glad for, at du kan bruge opskriften/erne. Det glæder mig at bollerne lykkes, og at du kunne bruge Finax og grøn HUSK.
Husk at HUSK og FiberHUSK er forskelligt i spsk. men ikke i gram. 1 spsk. FiberHUSK er det samme som 2 spsk. grøn HUSK.
TUSIND TAK!
Kærligst
Karina
Den her opskrift er jo det nemmeste i verden! Jeg har haft succes med at bruge 10g. alm. gær, blendet quinoa i stedet for hirsemel og også blendede brune ris i stedet for rismel. Nemt!
De er virkelig gode til madpakken og også som burgerboller! Og så synes jeg de holder sig friske og lækre længe i et viskestykke og i en papirspose! Fantastisk, tak for opskriften!
Kære Ida!
TUSIND TAK for de fine ord. Det glæder mig meget, at bollerne lever op til forventningerne.
Ja, jeg synes også at det er de bedste glutenfri boller, da de ikke bliver tørre. Og som du selv skriver, kan man erstatte den ene type mel med noget andet.
Selvom jeg prøver mange opskrifter af, vender jeg hele tiden tilbage til denne opskrift.
Mange tak 🙂
Kærligst
Karina
Kan se du kender en masse til HUSK =) Hvis man har en opskrift hvor der skal HUSK i, kan man så erstatte det med FiberHusk i stedet?
Hej Anna-Sofie
Jeg har skrevet om det under “Cøliaki-mor”s spørgsmål herover.
HUSK er grove loppefrøskaller, hvor FiberHUSK er fine loppefrøskaller (altså pulveriseret HUSK). Hvis der i en opskrift står 1 ½ spsk. FiberHUSK skal der 3 spsk. HUSK i. Hvis der skal 15 gram i en opskrift, vejer FiberHUSK og HUSK det samme – så der skal 15 gram i – ligemeget hvilken det er. Håber det giver mening.
Kærligst
Karina
fantastiske boller! nemme gode lækre!
har du nogen erfaring med snobrød? Jeg har nemlig overvejet om disse gode boller mon ikke kunne blive udmærkede snobrød….
Kære Karen
Mange tak!
Nej, jeg har ikke prøvet dem til snobrød, men er sikker på, at det godt kunne lykkes. Dejen skal dog have lov til at blive varmet godt igennem, da den ellers vil blive klæg. Men jo tyndere den vikles omkring pinden, jo bedre. Og så ville jeg nok hælde knap så meget vand i.
Her er en anden opskrift:
Snobrød – glutenfri
Til 4 personer
Ingredienser:
50 g økologisk gær
225 g økologisk fuldkornsrismel
100 g økologisk fint majsmel
2 dl vand
3 tsk. Birkesød eller Sukrin eller agavesirup
¼ tsk. havsalt
30 g økologisk kokosolie
1 økologisk æg
1 spsk. FiberHUSK
Dejen skal helst røres med maskine.
Melsorterne, olie, smuldret gær, Birkesød og salt afvejes særskilt i en skål.
Vand og HUSK røres sammen til det gelerer.
Tilsæt de afvejede ingredienser, og kom i bagemaskine eller rør i min. 15 min.
Lad dejen hæve.
Dejen er meget klistret, så det er en fordel, at smøre hænderne ind i olie, før dejen sættes på pinden.
Håber det gav lidt inspiration.
Kærligst
Karina
Virkelig god og super nem opskrift!!!
Tusind tak! Det er jeg virkelig glad for at høre!
Kærligst
Karina
hvilken rismel bruger du. Jeg har prøvet Pama som er for grov. Urtekram (fuldkorn) som er meget fin og Biogan (fuldkorn) som er midt mellem Pama og Urtekram
Hej Brian
Jeg har brugt både Urtekram og Biogans rismel. Lige pt. er det Biogans fuldkornsrismel som jeg foretrækker (og som er billigst mængdemæssigt)
Kærligst
Karina
Har nu bagt 5 gange, dog med andre korn og boghvede istedet for hirse. De bliver virkeligt gode hver gang, og jeg savner ikke mit langtidshævede hvedebrød så meget mere.
Selv Netto har nu Urtekrams rismel og boghvedemel, så det bliver nemmere og nemmere at få fat på.
Hej Brian
PERFEKT. Det er jeg super glad for at høre. Helsekostbutikker har altid rismel, hirsemel eller boghvedemel. Men Rema, Fakta og Netto er efterhånden også godt med. Det er rigtig rart.
Kærligst
Karina
Hej Karina. Jeg skrev til sig for et års tid siden og beklagede mig lidt, fordi jeg tre gange i træk ikke kunne få denne her opskrift til at fungere. Du nævnte blandt andet, at forholdene i køkkenet betyder noget, så da vi for nyligt flyttede, tænkte jeg, at jeg ville prøve én gang til. Og hurrah! Nu er jeg på sjette hold boller, og de er blevet rigtigt gode hver gang. Jeg har brugt forskellige blandinger af mel, da jeg prøver at undgå rismel, og har haft fint held med både sorghum, mandelmel, boghvede, soya, majs og hirse. Jeg er så glad for at det er lykkedes :-). Men jeg har et spørgsmål; tror du, man helt kan udelade kerner/frø i opskriften? Tak.
Kære MDK
HURRA! hvor er jeg glad for at opskriften lykkedes. Fantastisk!
Ja, du kan sagtens undlade kerner. De er ikke nødvendige for bolledejen. Det er blot for at bollerne bliver mere grove.
Hvor har du fundet Sorghummel henne? Har søgt hid og did.
Hav en dejlig weekend.
Kærligt Karina
Hej igen. Jeg bor i England, så jeg køber Sorghum gennem en engelsk online helsekostbutik. Jeg vidste ikke, at det er svært at få fat i i Danmark. Til gengæld kan jeg ikke få malet Husk herovre, så det køber jeg med, når jeg er på besøg derhjemme :-). Tak for info om kærnerne – det er fordi min 10 måneder gamle datter også spiser bollerne, og så vidt jeg ved, er alt for mange fibre ikke så godt for babytarme.Tak igen 🙂
Hejsa
Gad vide, om jeg kan prøve at bestille det fra England, det Sorghummel. Der er så meget snak om det herovre.
Kan du få almindelige loppefrøskaller/HUSK/psyllium seeds? Så bruger du bare dobbelt af dem, hver gang der står FiberHUSK i en opskrift.
Og selv tak 🙂 Du skriver bare, hvis der er andet, som jeg kan hjælpe med.
Kærligst Karina
kan man fryse dem ned ?
det eller har du en anden opskrift der god til det?
det så min datter kan ha dem med i dagpleje men så tænke jeg det ar nemmere hun kunne tag dem op når de skulde ha boller.
Hejsa
Ja, man kan sagtens fryse dem ned. Så bager jeg dem derefter i ovnen og de bliver ligeså gode 🙂
Kærligst Karina
wauuu de bedste glutenfri boller jeg endnu har smagt , jeg har prøvet mange opskrifter , men ingen som disse , og så er de super lette TAK <3
Wauw! Tusind tak for din kommentar. Det er virkeligt dejligt at høre.
<3
Kærligst Karina
Super lækkert brød, selv dagen efter �� skal bage igen i dag til fryseren.
Jaaah! Super dejligt at høre. Mange tak for god feedback! 😀
Kærligst Karina
Dette er hel klart mine ynglings glutenfrie boller 🙂
jeg skal 16 dage til filippinerne og vil virkelig gerne have noget gluten frit brød med. (Helst boller)
Hvor længe vil du tror disse boller kan holde sig i en kuffert? Og vil det måske være bedst at pakke dem frosne først?
Har du evt. En anden opskrift, som kan holde sig længere tid?
Kære Kristina.
Det er jeg rigtig glad for at høre. Tusind tak.
Jeg har selv lige været på ferie, derfor dette sene svar, som jeg håber, at du når at få inden du tager af sted.
Det kommer meget an på, hvordan bollerne kan holde sig. Er det fugtigt? Ligger de i en pose? Er de nybagte ved afrejsen? Er der køleskab, når du kommer frem?
Forholdsvis nybagte boller, der har fået lov til at dampe af, vil godt kunne holde sig i en pose på turen til Filippinerne, hvor de herefter lægges i køleskabet. Så vil de godt kunne holde sig i ca 5-6 dage.
Hvis bollerne tages med fra frost, ville de helt klart kunne holde sig bedre, men vil nok blive lidt tørre efterhånden.
Hvis posen er fugtig, vil bollerne, hvis de ligger ude, hurtigt blive dårlige.
Jeg har ikke en anden opskrift, der eventuelt kunne holde sig i længere tid. Det er nogenlunde det samme med de forskellige opskrifter med HUSK/FiberHUSK. Hvis der er æg i brød/boller vil de kunne holde sig i kortere tid.
Jeg håber, at du får en rigtig dejlig ferie!
Kærligst Karina
Er ikke mega-gluten intolerant, men oplever at kroppen og fordøjelsen har det markant bedre uden gluten. Gluten-sensitiv måske. Så opskriften her, er totalt thumbs up. Super let, og fungerer selv i bachelor-køkkenet. Har nok lavet bollerne de første 20-30 gange allerede. Før at gøre det hele endnu lettere, blander jeg de forskellige meltyper og HUSK i en stor beholder, så der kun skal tilsættes tørgær (eller rigtig gær – det fungerer også godt), vand og kerner.
Ser frem til at eksperimentere med en pizzabund 🙂
/Torben
Hej Torben
Tusind tak for dejlig feedback. Det glæder mig at du kan bruge opskriften. Du kan jo bruge dejen her til pizza også, men bag den gerne først i 10 minutter INDEN der kommer fyld på.
Brug gær til pizza, da bagepulver ikke gør skorpen ordentlig sprød. Du kan lade være med at tilsætte kerner og holde lidt igen med vandet.
Kærligst Karina
Super godt brød. Læste dog først, efter at jeg havde bagt det, at det skulle have længere når det er med bagepulver. Jeg brugte også varmluft, så det blev lidt klægt, men smagen fejler ikke noget 😀
Men hvordan opbevarer du det, i køleskab?
Vh Connie
Kære Connie
Dejligt at høre – mange tak.
Ja, det skal bages i almindelig ovn i 40-45 minutter, så bliver det bedst. Bollerne kan opbevares ude i et par dage eller i køleskab. De kan også fryses ned. Jeg plejer at give dem en tur på brødristeren, når de har været på køl.
Kærligst Karina
Ps – jeg har tilladt mig at slette de 3 andre kommentarer, som du har skrevet, da jeg har svaret på dine spørgsmål her. 🙂
Hej Karina
Hvordan opbevares bollerne bedst i min søns SFO – køleskab, fryser eller køkkenskabet.
Tak – Dorthe
Hej Dorthe
Det kommer helt an på, hvor længe bollerne skal holde. De holder i ca. 4 dage i køkkenskabet, i ca 1 uges tid i køleskabet og op til 3 måneder i fryseren 🙂
Kærligst Karina
Tak karina ☺
Men hvordan skal de opbevares hvis man ikke ønsker tørt brød – kan de godt opbevares i køkken/køleskab uden at tørre ud (indenfor de antal dage du har oplyst?)
Tak og god jul ��☺
Hej Dorthe
Ja, det kan de godt. Ligesom hvedebrød, bliver disse boller jo også lidt tørrere jo længere de ligger. En tur på brødristeren, og de er fine igen.
Glutenfrit brød bliver altid lidt hurtigere tørt, desværre…
Og dejlig jul til dig 🙂
Kærligst Karina
Jeg har forsøgt med denne opskrift for anden gang nu og har ligesom nogle af de andre fået en meget flydende dej.
Jeg har nu luret, hvor fejlen er. Du skriver 2 spsk FiberHUSK (20 gram). 2 spsk fiberHUSK vejer ikke 20 gram, men kun 6 gram.
Vh. Maria
Hej Maria
Det er rigtigt at 1 spsk. HUSK (almindelige grove loppefrøskaller – den grønne pakke) vejer omkring 5-6 gram, men 1 spsk. FiberHUSK (fintmalede loppefrøskaller, den gule pakke) vejer 10-12 gram.
Jeg bruger to spiseskeer FiberHUSK til opskriften som spiseskeer og vejer ikke altid. Men det passer som regel altid med vægten, når jeg har en vægt under.
Hvis du kun har brugt HUSK (grove loppefrøskaller), bliver dejen meget flydende, også selvom man har ladet dejen stå et stykke tid.
Jeg håber du får det til at fungere. Eller du kan se denne video: https://youtu.be/vuaQ1ukXSsM med grove glutenfri boller.
Hvis der er andet er du altid velkommen til at skrive.
Kærligst Karina
Sorghum mel fås som farina di sorgo – ihvertfald hos naturpoteket.
Iøvrigt har Meny fået rigtig mange forskellige øko-varer.
Hej Gerd
Hvor er det sødt af dig at skrive dette. Tak for updaten 😉
Selve opskriften er fra 2011 og det kan hænde at der er kommet en del nye ting siden da.
Kærligst
Karina
Er der nogen der har prøvet med kokosfibre istedet?
Hej Linda
2 spsk. kokosfibre svarer ca. til 2 spsk. grove loppefrøskaller (fx HUSK) eller 1 spsk. fintmalede loppefrøskaller (Fx FibeHUSK) – dog synes jeg ikke kokosfibre klistrer dejen nok sammen.
Jeg kan ikke give et bud på, hvordan bollerne så bliver.
Kh
Karina
Jeg tænkte mere som erstatning for rismel eller hirse? Vidste ikke det kunne bruges som erstatning for loppefrøskallerne.
Hej Linda
AAAAH, det kunne jeg ikke se ud af dit spørgsmål. Du skal bare vide, at kokosmel suger en del mere væske end rismel og hirsemel. Så du må prøve dig frem 🙂
Normalt udskiftes 1 dl rismel med 2 spsk. kokosfibre. Men da der skal fylde i bollerne er jeg lidt i tvivl om, hvor meget du får ud af det og om dejen bliver for klæg.
Hvis du vil eksperimentere, bliver det nok på eget ansvar, da jeg ikke har prøvet denne opskrift med kokosfibre 😉
Kærligst Karina