Der har været tale om kokosyoghurt i rigtig lang tid. Nu ville jeg så endelig prøve det og nøj, hvor smager det dejligt! Her er min opskrift på kokosyoghurt.
Hvis der blandes lidt citronsaft i kokosmælken, smager kokosmælken ikke så meget igennem. Jeg synes nu ikke kokosyoghurten smager vildt meget af kokos.
Se video her.


Kokosmælksyoghurt

Ca. 8 dl yoghurt

Ingredienser

2 dåser økologisk kokosmælk (gerne fra Coop, Irma, Santa Maria eller Blue Dragon)*****

1 spsk. gelatinepulver (fx fra Urtegaarden) eller 3-6 blade husblas* (Vegetarversion? Se* længere nede)

2 spsk. honning**

2-4 kapsler probiotika (fx Udos choice, Lactiplus eller Symbioflor***) (eller 1-2 dl af kokosyoghurt fra tidligere)

Evt. 1 spsk. citronsaft, hvis der ønskes en mere syrlig yoghurt

Sådan gør du:

Hæld ½ dl kokosmælk i en skål. Hæld gelatinen i. (Bruges husblas, lægges bladene i blød i vand i et par minutter. Opløs de opblødte husblasblade i den varme kokosmælk)

 

 

 

Varm resten af kokosmælken op i en gryde på mellem varme, indtil blandingen når 65 grader******. Det tager ca. 10 minutter.

 

 

Fjern gryden fra varmen, og rør den opblødte gelatine, resten af kokosmælken og honningen i gryden. Pisk det jævnt.

Lad kokosmælken køle ned til 42 grader, og pisk probiotika-kapslerne i blandingen.

Hæld blandingen igennem en si, for at undgå eventuelle klumper, og ned i en steriliseret bøtte (overhældt med kogende vand). Sæt låget på bøtten, og sæt bøtten på en lun radiator**** i 18-24 timer.

Når yoghurten dufter syrligt, røres yoghurten sammen, da der dannes et gennemsigtigt lag i bunden. 

 

Sæt bøtten i køleskabet i 4 timer. Nu kan yoghurten spises.

 

 

 

Hvis gelatinen har virket for godt, altså at yoghurten bliver for stiv, blendes den i en blender for ekstra blød konsistens.

 

Kokosmælksyoghurt
 
Forfatter:
Til: Ca. 8 dl yoghurt
Ingredienser
  • 2 dåser økologisk kokosmælk (gerne fra Coop, Irma, Santa Maria eller Blue Dragon)*****
  • 1 spsk. gelatinepulver (fx fra Urtegaarden) eller 3-6 blade husblas* (Vegetarversion? Se* længere nede)
  • 2 spsk. honning**
  • 2-4 kapsler probiotika (fx Udos choice, Lactiplus eller Symbioflor***) (eller 1-2 dl af kokosyoghurt fra tidligere)
  • Evt. 1 spsk. citronsaft, hvis der ønskes en mere syrlig yoghurt
Sådan gør du:
  1. Hæld ½ dl kokosmælk i en skål. Hæld gelatinen i. (Bruges husblas, lægges bladene i blød i vand i et par minutter. Opløs de opblødte husblasblade i den varme kokosmælk)
  2. Varm resten af kokosmælken op i en gryde på mellem varme, indtil blandingen når 65 grader. Det tager ca. 10 minutter.
  3. Fjern gryden fra varmen, og rør den opblødte gelatine, resten af kokosmælken og honningen i gryden. Pisk det jævnt.
  4. Lad kokosmælken køle ned til 42 grader, og pisk probiotika-kapslerne i blandingen.
  5. Hæld blandingen igennem en si, for at undgå eventuelle klumper, og ned i en steriliseret bøtte (overhældt med kogende vand). Sæt låget på bøtten, og sæt bøtten på en lun radiator**** i 18-24 timer.
  6. Når yoghurten dufter syrligt, røres yoghurten sammen, da der dannes et gennemsigtigt lag i bunden.
  7. Sæt bøtten i køleskabet i 4 timer. Nu kan yoghurten spises.
  8. Hvis gelatinen har virket for godt, altså at yoghurten bliver for stiv, blendes den i en blender for ekstra blød konsistens.

 

 

Tips:
*Vegetarversion: Brug agar agar i stedet for gelatine.

I stedet for husblas bruges 1-1 ½ tsk. agar agar og ½ dl vand: Bland agar agar og vand i en gryde. Læg låg på gryden, og kog det LANGSOMT op. Lad det simre ved lav varme i 3-4 minutter, til agar agar blandingen er gennemsigtig. Rør i det, hvis det bobler for meget. Tag gryden af varmen.

Hæld lidt af den lune kokosmælk i agar agar blandingen. Lidt af gangen, så der ikke kommer klumper i massen. Pisk det sammen med et piskeris. Fortsæt herefter som i opskriften – altså hælde agar agar blandingen i kokosmælken, som er varmet op til ca. 60 grader. Hæld sødemiddel i. Vent til blandingen når 42 grader og tilsæt mælkesyrebakterier.

*Der kan være forskel på størrelsen af husblas, så jeg foreslår at prøve sig frem, afhængigt af om yoghurten skal være tynd som drikkeyoghurt (3 blade) eller tyk som skyr (5-6 blade). Hvis man har tilsat for meget husblas, kan yoghurten blendes.

**Honningen er vigtig. Den kan ikke udelades, da det er den bakterierne bruger som føde. Agavesirup (1 spsk.) eller kokospalmesukker kan også bruges. Er du på LowFODMAP kan ahornsirup bruges i stedet for honning.

***Probiotika er mælkesyrebakterier, som er med til at syrne yoghurten. Find probiotika i din helsekostbutik. Apoteket har også probiotika som fx Bifiform. Disse kan også bruges, men er svagere og indeholder færre mælkesyrebakteriestammer pr. kapsel. Start med 4 kapsler. Hvis du ikke ønsker at lave en ordentlig syrnet yoghurt, som også er god for tarmfloraen, kan 1-2 spsk. citronsaft bruges. Lav kokosmælken og varm den op, smelt gelatinen og tilsæt citronsaft og sødemiddel efter smag. Hæld kokosmælken i en bøtte med låg og sæt kokosmælken på køl herefter. Lad den stå i minimum 4 timer.

****Yoghurten skal bare stå et lunt sted. Fx i en ovn, hvor kun lyset er tændt, eller i en tørreovn eller på et lunt badeværelse. Der skal helst bare være 30-40 grader omkring yoghurten, så bakterierne arbejder bedst. Man kan også pakke yoghurten ind i en høkasse.

***** Jeg har prøvet at lave kokosyoghurten med 1 dåse kokosmælk og 4 dl risdrik. Det fungerede rigtig fint. Sojadrik, havredrik, mandeldrik med flere kan i så fald også bruges. Kokosmælken gør ‘yoghurten’ cremet, men sojadrik og mandeldrik er også cremede i sig selv.

****** Det kan sagtens lade sig gøre at smelte gelatinen allerede ved 42 grader, så jeg springer ofte dette step over og laver yoghurten med det samme – altså blander gelatinen i, mælkesyrebakterier (eller kokosyoghurt fra sidste gang) og evt. lidt sødemiddel.

Prøv at bruge yoghurten i stedet for kokosmælk i mælkefri is.

Velbekomme!