Mit liv har ligget i laser. For snart 9 måneder siden valgte min kæreste at sige stop. Et stop som rystede mig i min grundvold, fordi jeg ikke var forberedt på det. Jeg havde bygget rigtig meget af min eksistens op omkring ham og på det liv vi havde sammen, og pludselig faldt kortspillet sammen. Det var hårdt! En måned forinden havde jeg sagt mit job op og skulle starte på noget nyt. Udadtil spillede vi komedie julen over og i februar ’15 flyttede jeg i egen lejlighed. Jeg blev simpelthen revet op med rode, og plantet et sted, hvor mine rødder først skulle slå rod, før jeg forstod alvoren i det hele.

Jeg var slet ikke klar til at se det hele i øjnene. Jeg gik i en tåget verden, spiste ikke nok, havde ikke lyst til at lave mad, men kæmpede en brav kamp for at komme ovenpå efter bruddet. Jeg forventede ikke, at det ville være så hårdt, og jeg forventede slet ikke, at det ville tage mig så lang tid at se mine dæmoner i øjnene og føle min vrede, frustration og tristhed.

Januar
Siden januar måned begyndte min hud på kinderne at slå ud. Jeg begyndte at få knopper, som udviklede sig til en form for eksem eller udslæt. Det blev værre i april, maj og juni måned – og jeg blev også voldsomt frustreret over dette. Hvorfor kinderne? Hvorfor lige i ansigtet? Hvorfor kom det?
Maj

Nogle bliver hurtigt oppustede, andre får væske i kroppen, bumser, eksem i albuebøjningen eller udslæt ved skridtet, men mit var altså i ansigtet. Så hele verdenen kunne se det. Det var så flovt faktisk. Jeg vil jo rigtig gerne fremstå sund, når nu meget af mit arbejde består i at lave sund, lækker og nærende mad. Men her kunne maden altså ikke gøre det store. Jeg var på saftfastekur, rensede ud, spiste fuldstændigt sukkerfrit, glutenfrit og selvfølgelig mælkefrit. Men intet havde den store effekt.

Inden ferie august!

Jeg mærkede dog en ændring af mit humør, da jeg endelig kom på ferie. Jeg oplevede en form for frihed og kærlighed fra mine omgivelser. Det triggede noget i mig. Jeg forstod, at jeg var vred, at kroppen prøvede at forklare mig noget, at jeg skulle slappe af, passe på mig selv og forstå mine følelser. Udslættet på kinderne var et billede af, hvordan jeg følte og føler mig indvendigt. Og det var, har været og er stadig et total kaos. Jeg kæmper for at komme ovenpå, jeg kæmper for at få min energi tilbage, jeg kæmper for mig selv!

Ferie gør underværker!

Jeg skal vitterligt lære at passe på mig selv. Smide håndklædet i ringen og sige stop! Ikke holde min vrede tilbage, men lade den få afløb. Jeg har for længe været for ‘sød’, pæn pige og uden “fejl”. Men nu siger hele mit system fra. LEV dog livet, siger den. Vær dig selv, uden maske, uden at blive skamfuld eller flov over, at du er den, du nu en gang er. Vi har alle små og store problemer. Livet er en lang bakkedal og bakketop. Vi vil altid opleve hårde tider, men det er netop de hårde tider som nærer os, gør os voksne og hjælper os til at blive stærkere og vokse. Det er vigtigt at vokse!

Måske starter jeg til kickboksning, går ud i skoven for at skrige, slår i en pude eller giver mig selv lov til at græde, kigge ud i rummet og sige fra. Trække stikket ud og være fri og lykkelig. I det hele taget er det sundt at lave ingenting en gang i mellem. Og det er også vigtigt at være i nuet og mærke livet.

Mobilen kan få ens hud til
at fremstå næsten pletfri.
Men det er jo snyd!

Hvis du har det lidt på samme måde som mig og ikke rigtig ved, hvilket ben, du skal stå på, så kan jeg først og fremmest anbefale dig at læse bogen “Helbred dit liv” af Louise Hay. Bagerst i bogen findes en oversigt over symptomer, som meget ofte bunder ud i en eller anden form for følelse. Jeg slog op under bumser, bylder, udslæt og eksem – der stod vrede, vrede, vrede, vrede. Så det har jeg arbejdet med. Jeg har erkendt, at jeg har holdt alt for meget vrede inde overfor nogle ting, som er sket i mine teenageår.

Derudover har jeg været til en Journey/rejse som er baseret på Brandon Bays. Det hjalp mig med at finde ud af, hvor vreden egentlig stammer fra, og hvor denne følelse af at blive forladt og trist var startet.

Det er en proces, som er i gang nu, og det kan ikke stoppes, og det vil jeg heller ikke. Men det er hårdt!

Jeg vil dog stadig foreslå at leve så fornuftigt og sundt som muligt. Få sunde fedtsyrer, som omega 3 og 6, spise vitaminer og mineraler og ellers bruge nogle kosttilskud, som kan være nyttige, hvis man også har svært ved at spise eller ikke får nok grønsager eller ordentlig mad. Og også gerne spise glutenfrit, mælkefrit og sukkerfrit. Kroppen kan have sværere ved at fordøje og ‘klare det hele’, hvis man er stresset, nede, ked af det og tænker for meget.

Nyeste foto – jeg har det bedre!

Jeg er i bedring, men det går altså ikke ligeså stærkt, som min hjerne gerne vil have det til at gøre.

Jeg er så umådeligt stolt og lykkelig for at have denne blog. At have så mange følgere på Facebook og så mange i mit netværk, som forstår og elsker mig, for den jeg er. Tusind tak for dette!

Mange kærlige hilsener

Karina/Madgudinden

Ps.

Jeg har lavet en tavle med ønsker for mig selv og mit liv. Ønsker for at kunne tilgive, ønsker for mere dans, mere fordybelse og kærlighed. Jeg ser tavlen hver morgen og det gør mig glad, fordi det hver dag er en ny ting, jeg ser på tavlen. Jeg manifesterer mine ønsker og glæden ved mit liv. Det er en utrolig vigtig erkendelse og lære. Jeg har altid haft det svært ved denne form for tilkendegivelse, oplevelsen af ens eget selv og hvordan tanker kan betyde så meget, men i min kamp for at komme ovenpå og blive helt glad og godt til mode, så er det et vigtigt skridt for mig lige nu.

Hvordan hjælper du dig selv med at komme ovenpå efter et styrt, mindre fald eller blot en mindre omvæltning?