Jeg har i en lang periode spist min egen version af den mysli, jeg har udviklet for Thunberg, der både er glutenfri, mælkefri og vegansk. Myslien er herlig sprød og laver ris- eller havredrikken til chokoladedrik. Det er lidt som at spise choco pops!
Men indimellem har jeg også brug for noget andet. Derfor lavede jeg denne hurtige mysli, som mætter godt og smager skønt, og som kan laves i et snuptag, hvis man ikke lige har tid til at riste mysli.
Myslien er fyldt med chiafrø, hampefrø, græskarkerner og glutenfri havregryn. Et skønt chokoladeboost allerede fra morgenstunden.
Fordelen ved chokolade: Kender du forskel på rå (RAW) og ristet kakao?
Ristet kakao, som er den kakao vi kender fra supermarkedet, indeholder ikke nær så mange gode næringsstoffer, da ristningen har ødelagt de fleste. Almindelig kakao fås både i en fedtreduceret udgave og i helt ren form. Vær opmærksom på at visse ikke-økologiske kakaopulvere indeholder antiklumpningsmiddel og sukker. En rigtig god ristet kakao kan købes i helsekostbutikker. Den er fra Natur Drogeriet.
Rå kakao har en masse gode egenskaber. Den indeholder store mængder muskelafslappende magnesium og også meget zink. (Der er en grund til at vi, som kvinder, higer efter chokolade inden menstruation. Ofte kan det afhjælpes ved et tilskud af magnesium, chrom og zink en uge før menstruation og undervejs). Der er stor forskel på smagen af rå kakao og ristet kakao. Rå kakao har ikke ligeså meget smag, men det er heller ikke så bittert som ristet kakao. Rå kakao er at foretrække, men det er desværre temmelig dyrt. Rå kakao findes i helsekostbutikker.
Chia- og kakao mysli
– kan også laves til grød eller hæld væske på om aftenen og sæt skålen på køl om natten
Giver ca. 6 dl
Ingredienser
4 ½ dl glutenfri havregryn (eller almindelig havregryn, hvis man ikke har problemer med gluten)
1 dl hakkede abrikoser, dadler eller figner (man kan fx købe Urtekrams poser med hakkede tørrede frugter, hvis det skal gå stærkt)
2 spsk. chiafrø eller 4 spsk. hørfrø
1 ½-2 spsk. kakaopulver – rå (raw) eller almindelig (afhængigt af, hvor kraftig chokoladesmag, man ønsker)
2 spsk. groft kokosmel
2 spsk. hampefrø eller solsikkekerner
2 spsk. græskarkerner
½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
Sådan gør du:
Bland alle ingredienser sammen i en skål. Hæld myslien i en krukke eller bøtte med låg.
Mysli: Hæld 1 ½ dl mysli i en skål. Hæld evt. hørfrøolie og proteinpulver på. Dæk med en mælkefri drik eller mælk, hvis det tåles. Rør sammen, og nyd.
Varm grød: Bland 1 dl mysli med 2 ¼ dl væske i en gryde. Bring i kog og lad det simre i 3-4 minutter under omrøring. Tilsæt evt. lidt salt.
Kold grød: 1 dl mysli og 1 dl væske blandes i en skål. Sæt skålen i køleskabet natten over (2-10 timer). Spis grøden kold om morgenen.
- 4 ½ dl glutenfri havregryn (eller almindelig havregryn, hvis man ikke har problemer med gluten)
- 1 dl hakkede abrikoser, dadler eller figner (man kan fx købe Urtekrams poser med hakkede tørrede frugter, hvis det skal gå stærkt)
- 2 spsk. chiafrø eller 4 spsk. hørfrø
- 1 ½-2 spsk. kakaopulver – rå (raw) eller almindelig (afhængigt af, hvor kraftig chokoladesmag, man ønsker)
- 2 spsk. groft kokosmel
- 2 spsk. hampefrø eller solsikkekerner
- 2 spsk. græskarkerner
- ½ tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
- Bland alle ingredienser sammen i en skål. Hæld myslien i en krukke eller bøtte med låg.
- Mysli: Hæld 1 ½ dl mysli i en skål. Hæld evt. hørfrøolie og proteinpulver på. Dæk med en mælkefri drik eller mælk, hvis det tåles. Rør sammen, og nyd.
- Varm grød: Bland 1 dl mysli med 2 ¼ dl væske i en gryde. Bring i kog og lad det simre i 3-4 minutter under omrøring. Tilsæt evt. lidt salt.
- Kold grød: 1 dl mysli og 1 dl væske blandes i en skål. Sæt skålen i køleskabet natten over (2-10 timer). Spis grøden kold om morgenen.
- Velbekomme!
Velbekomme!