Her følger mine egne erfaringer med glutenfri bagning og hvilke substitutioner man kan lave med glutenfrit mel. Desuden er der oversigter over mel på nødder, kerner og frø, samt stivelse, bindemidler, hævemidler og fibre, som alle er naturlige fri for gluten.
Hvis du har forslag og har andre erfaringer, er du mere end velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet nederst. Se også video her, hvor jeg gennemgår alle glutenfrie produkter, som kan findes på det danske marked.
Glutenfrit mel
Der findes mange forskellige naturlige glutenfri meltyper. De mest almindelige og lettilgængelige er majsmel, rismel og boghvedemel. Herudover findes der fx hirsemel, quinoamel, sojamel, amarantmel, kikærtemel, mandelmel, kokosfibre (fint kokosmel), kastanjemel, teffmel og chufamel, som typisk kan købes i Helsekostbutikker og via webshops.
Fælles for alle disse meltyper er, at de laves af produkter/frø/korn, der fra naturens hånd ikke indeholder gluten. De er ikke specielt forarbejdet og fås ofte som fuldkornsmel, hvor hele kornet, fx riskorn eller majskorn, er blevet malet til mel. På denne måde får man alle næringsstoffer og fibre.
Observationer ved glutenfri bagning
Glutenfri meltyper opfører sig lidt anderledes end hvedemel, fordi de er fri for gluten. Gluten er brødets skelet og gør det muligt for brød at hæve og fungerer også som et bindemiddel. Erstat 100 gram hvedemel i opskrifter med 80-100-120 gram glutenfrit mel. Blot skal der tilsættes en eller anden form for bindemiddel, da der intet gluten er i. Det kunne være HUSK, loppefrøskaller, FiberHUSK, johannesbrødkernemel, guarkernemel eller GfG (glutensubstitut). Se under bindemidler. I muffins eller kager med æg er det ikke altid nødvendigt med et bindemiddel.
Glutenfri meltyper suger ikke nær så meget væske som almindeligt hvedemel, Derfor kan man ikke blot substituere 1:1 i opskrifter. Det er først når kagen eller brødet bager, at glutenfrit mel suger mere væske. Derfor må glutenfri brød gerne være lidt fugtige i dejen, inden de bages. Når der substitueres, bruges enten lidt mere eller mindre glutenfrit mel eller der tilsættes mere væske. Der må gerne hældes lidt mere glutenfrit mel i glutenfri kager, da kagen ellers kan have en tendens til at blive klæg.
Glutenfri bageblandinger suger som regel mere væske end enkelte glutenfri meltyper, da der er tilsat bindemiddel eller stivelse til bageblandingen. Brug ca. 10 % mindre mel end i opskriften. Dejen må gerne være fugtig.
Sæt gerne glutenfri mel i fryseren efter brug. På den måde holder de sig bedre, undgår eventuelle skadedyr og bliver ikke harske.
Du kan prøve at erstatte hvedemel i opskrifter med glutenfri meltyper:
(fra astma-allergi Danmark) Rismel: 1 dl hvedemel erstattes af 7/8 dl rismel. Kartoffelstivelse: 1 dl hvedemel erstattes af 5/8 dl kartoffelstivelse. Sojamel og kartoffelstivelse: 1 dl hvedemel erstattes af 1 dl sojamel og 1/2 dl kartoffelstivelse. Majsmel: 1 dl hvedemel erstattes af 1 dl majsmel
Boghvedemel: 1 dl hvedemel erstattes af 1 dl boghvedemel
Ved at supplere med loppefrøskaller (Skallin/HUSK) bliver brødet mere saftigt og hæver bedre.
Substituering med glutenfri mel
Boghvedemel suger væske ligesom almindeligt hvedemel. Blandingen bliver blot mere géleagtig og et bindemiddel i muffins eller kager er ikke altid nødvendigt.
Havremel suger nogenlunde det samme som hvedemel og holder dejen godt sammen til brød og boller. Aurion er på vej med en glutenfri havremel, men indtil videre kan man blende glutenfri havregryn helt fine i en tør blender eller foodprocessor. Husk at det skal være certificeret havregryn, der bruges til glutenfri bagning.
Kastanjemel opfører sig lidt ligesom hirsemel eller majsmel.
Kikærtemel suger en del væske og holder godt sammen på brød eller boller. Kikærtemel smager ikke af så meget og kan fint indgå i madbrød som en ekstra mættende meltype.
Lupinmel suger meget lidt væske, så der skal bruges en del mere lupinmel i opskrifter.
Durramel (sorghummel) suger nogenlunde det samme væske som hvedemel.
Teff-mel suger nogenlunde det samme væske som hvedemel, måske en anelse mere.
Majsmel suger lidt mere væske end ris, quinoa og hirsemel.
Quinoamel suger nogenlunde det samme væske som hvedemel.
Rismel suger rigtigt meget, i forhold til de andre glutenfri meltyper. Der skal enten mindre rismel i en opskrift, eller væskemængden skal sættes op. Fuldkornsrismel og fint rismel suger det samme og kan substitueres med hinanden.
Sojamel suger nogenlunde det samme væske som hvedemel, men det gør brødet porøst og knap så fast. I brød eller boller skal der tilsættes bindemiddel.
Mel lavet på nødder eller kerner
Fint kokosmel, også kaldet kokosfiber, har en let kokosagtig smag. Fint kokosmel er kun kokosfibrene og det er uden en geleringsevne. Det kan ikke enkeltstående holde sammen på fx pandekager, men det smager godt i mange typer brød og kager. Fint kokosmel suger en del væske. Man kan ikke lave fint kokosmel af groft kokosmel. Fint kokosmel er lavet ved at tørre overskydende kokosmasse ved kokosmælk-fremstillingen. 2 spsk. fint kokosmel = 1 dl fedtreduceret mandelmel.
Mandelmel, der er lavet af blancherede og pulveriserede mandler, suger ikke specielt meget væske, men det er lækkert at bruge i fx vaniljekranse, pandekager eller andet, hvor en blid marcipansmag gerne må forekomme. I opskrifter hvor der står fedtreduceret mandelmel, kan man bruge dobbelt så meget almindeligt mandelmel.
Fedtreduceret mandelmel suger mindre væske end hvedemel. Brug mandelmel som erstatning for boghvedemel, rismel eller hirsemel. Juster vandmængden op eller ned afhængigt af opskriften.
Sesammel har en let gennemtrængende smag af sesam. Det smager lidt af Tahin (sesampasta). Sesammel suger nogenlunde det samme som fedtreduceret mandelmel.
Jordnøddemel (peanutmel) er det nyeste skud på stammen fra Funktionel Mad, som også har introduceret fedtreduceret mandelmel, koksmel og sesammel. Brug jordnøddemel på samme måde som fedtreduceret mandelmel eller sesammel. Jordnøddemel har en let smag af jordnødder.
Kværnede cashewnødder, solsikkekerner, sesamfrø, græskarkerner, hørfrø, chiafrø, valnødder, pekannødder, macadamianødder, paranødder eller hasselnødder kan bruges i bagværk som almindeligt mandelmel.
Er det nemt at finde? Fint kokosmel, fedtreduceret mandelmel, sesammel og jordnøddemel kan findes i helsekostbutikker eller via Helsam.dk. Mandelmel kan efterhånden fås i flere og flere dagligvarebutikker, men der er størst held hos helsekostbutikker, hvor man også kan få en større portion. Mandelmelet her er økologisk. Hvis man selv vil lave nøddemel og ikke går op i økologi, kan man købe kerner, nødder og frø billigt hos de fleste grønthandlere. Brug en helt tør blender eller foodprocessor til at kværne nødder, kerner eller frø.
1 dl fedtreduceret mandelmel = 2 spsk. fint kokosmel = 1 spsk. FiberHUSK = ½ dl Pofiber/Naturlic Fiber.
Stivelse
Stivelsesprodukter er forarbejdede fødevarer, som har et meget lavt næringsindhold. Lidt majsstivelse i en glutenfri brød- eller kagedej hjælper på saftigheden i brødet og giver en fastere struktur.
Hvedestivelse: Mange glutenfri produkter indeholder hvedestivelse. Disse produkter må gerne kaldes glutenfri, fordi der i hvedestivelse er under 20 ppm (parts per million) gluten i. Hvedestivelse bruges, fordi det er billigt at fremstille, og derfor kan holde priserne nede på glutenfrie bageblandinger, brød og boller. Noget andet er dog, at selvom man ikke umiddelbart reagerer på glutenindholdet i stivelsen, så påvirker stivelse vores blodsukker i en sådan grad, at mange bliver oppustede, får luft i maven eller føler sig tunge eller halvt mætte efter et måltid.
Lav i stedet brød og boller med naturlig glutenfri mel, som er lavet fra hele frøet eller kernen. Det mætter bedre og påvirker ikke blodsukkeret i samme grad som stivelse. Husk også at spise varieret, så det ikke er det samme brød eller den samme bageblanding, der bruges dagligt.
Kartoffelmel/-stivelse, tapiokamel/-stivelse og majsstivelse (fx Maizena) er naturligt glutenfrit og kan bruges i bagværk. Disse typer ”mel” er ren stivelse udvundet af kartofler eller majs.
Glutenfri stivelse
Kartoffelstivelse er lavet på kartofler. Kartoffelmel bliver gennemsigtigt og bruges oftest i roulader og kager, der skal kunne rulles sammen. Desuden bruger man det ofte i gennemsigtige saucer og grød som fx rødgrød. Kartoffelstivelse kaldes også kartoffelmel. I Danmark er kartoffelstivelse og kartoffelmel det samme, men i fx USA findes en decideret kartoffelmel, som er mere bastant.
Majsstivelse (fx Maizena) er lavet på majs. Majsstivelse suger meget væske, så hvis man substituerer majsstivelse med tapiokamel eller kartoffelstivelse, skal der mindre væske til i opskriften, eller mindre stivelse/mel. Majsstivelse er mere skrøbeligt i konsistensen og klistrer ikke nær så godt som tapiokamel eller arrowroot i opskrifter. Guarkernemel (se under bindemidler) og majstivelse er mere lig hinanden i konsistens, men der skal meget lidt guarkernemel i en opskrift, da det suger rigtig meget væske!
Tapiokamel/-stivelse bruges meget i sydamerikanske og asiatiske opskrifter. Det bruges til at stive kager, brød og slik af. Tapiokamel er mere geleagtigt end majsstivelse og holder derfor længere på fugten. Tapiokamel kan substitueres med arrowroot eller kartoffelmel.
Kartoffelmel, tapiokamel og arrowroot minder meget om hinanden i konsistens.
Arrowroot (pilerodsstivelse) kan tilføres saucer, hvor man ønsker en klar sauce/væske, ligesom kartoffelmel. Kartoffelmel suger mere væske end arrowroot. Arrowroot gør ikke saucen gummiagtig dagen efter. Der bruges 1 spsk. arrowroot pr. 2,5 dl væske. Pulveret opløses først i lidt koldt vand inden den tilsættes væsken.
Kuzu (japansk rod ”Pueraia lobata”) kan tilføres saucer i stedet for rismel, majsmel eller majsstivelse. Der bruges 1 spsk. kuzu pr. 2,5 dl væske. Pulveret opløses først i lidt koldt vand inden tilsætning i væsken.
Er det nemt at finde? Kartoffelmel og majsstivelse fås i næsten alle supermarkeder, mens tapiokamel, kuzu og arrowroot fås i specialforretninger, helsekostbutikker eller hos grønthandlere med asiatiske fødevarer.
Bindemidler
Da glutenfrit brød ikke indeholder gluten, bliver man nødt til at tilføre et bindemiddel til dejen, der holder på brødet form, ligesom gluten gør. Det er ikke altid nødvendigt at tilsætte bindemidler til glutenfri kager, men kagerne bliver mere svampede, hvis man gør.
Fordi jeg altid er nysgerrig efter at finde alternativer, kommer her en alternativliste til bl.a. FiberHUSK (også kendt som den gule HUSK eller fine loppefrøskaller)
1 tsk. FiberHUSK =
1 tsk. Xanthan gum (Doves farm)
1 tsk. Guarkernemel (guargum)
1 tsk. Glutensubstitut (GfG fra Organ)
1 tsk. Johannesbrødkernemel
2 tsk. Knuste chiafrø
2 tsk. HUSK (den grønne HUSK eller grove loppefrøskaller)
4 tsk. Hele chiafrø
4 tsk. Pofiber/Naturlic fiber (kartoffelfibre)
4 tsk. Knuste hørfrø
8 tsk. Hele hørfrø
Det kan dog tænkes, at der skal mindre eller mere i af de forskellige muligheder, alt afhængigt af, om det er brød, kager eller muffins man laver. Og om der er æg i. Dette kan nemlig også have en betydning.
Jeg foreslår dog ikke at tilsætte hele spiseskeer xanthan, GfG, johannesbrødkernemel eller guargum til brød eller kager, selvom grundopskriften er med 1 spsk FiberHUSK. Grunden til dette er, at guargum og xanthan gum gør alt gummiagtigt, hvis der tilsættes for meget. Men i fx mine mælkefri is er det lige meget.
Brug kun pr 2 ½ dl glutenfrit mel:
1 tsk. til brød og pizza
1/2 tsk. til kager, muffins og brownies
Kan til tider undværes i cookies og brug det aldrig i knækbrød!
HUSK/Skallin er hele, grove loppefrøskaller. Når loppefrøskaller hældes i vand, kvælder de op – altså de bliver til en geléagtig masse. HUSK er et naturlægemiddel. der normalt bruges til diarré og forstoppelse, da det hjælper på tarmenes peristaltik, samt til forhøjet kolesterol, men HUSK kan også bruges i bagværk for at give fylde og tilføre ekstra fibre til bageblandinger.
FiberHUSK er fint pulveriserede loppefrøskaller. Disse får væske til at klistre mere, end HUSK gør. Derfor bruger man oftere FiberHUSK i glutenfri opskrifter, da det er med til at stabilisere brødet og holde brødet sammen.
HUSK og FiberHUSK kan begge bruges i glutenfri opskrifter. Hvis opskriften siger 1 spsk. FiberHUSK, bruges 2 spsk. HUSK/grove loppefrøskaller. Hvis der står 15 gram FiberHUSK i en opskrift, kan 15 gram HUSK/grove loppefrøskaller bruges i stedet. Der går oftest 15 gram loppefrøskaller til 500 ml vand.
Xanthan Gum / Gummi er et polysaccharid, som dannes af bakterier kaldet Xanthomonas Camestris. Deraf navnet Xanthan, som udtales san-than (than som i thanks på engelsk) Xanthan gum = [ˈzænθən ɡʌm]. De fleste danskere udtaler det [Santan gom], da det ikke er normalt for os at bruge ‘th’ lyden på dansk. Bakterierne Xanthomonas Camestris producerer xanthan, når de placeres på et vækstmedium, der indeholder sukker og andre næringsstoffer. Det bakterierne producerer bliver fermenteret (gæret), oprenset, tørret og pulveriseret og sælges derefter som xanthan gum/gummi. Vækstmediet kan være majs, soja, mælk eller hvede sammen med sukker. Produktet vedbliver at være glutenfrit, selvom det er lavet på hvede, men hvis man er meget overfølsom overfor enten majs, soja, mælk eller hvede, skal man være obs. på symptomer.Mange amerikanere har i dag allergiske reaktioner mod Xanthan Gum, da det bruges i mange amerikanske fødevarer. I Danmark er det sjældent, men man begynder så småt at se det, på grund af en større indførsel af amerikanske fødevarer, bageblandinger med mere. Xanthan gum bruges også i is, cremer, slik og kager.I Danmark kan man få Xanthan gum fra Doves Farm i helsekostbutikker og via helsam.dk.Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad for en xanthan gum Doves bruger, men siden det er meget vigtigt for dem at have forskellige møller til deres forskellige produkter, som skal males, så glutenfrit er for sig og korn er for sig, så kunne jeg godt forestille mig, at de er påpasselige med, hvad de bruger af basisprodukter. På pakningen står, at xanthan gum er pakket på en engelsk produktionsvirksomhed, som hverken bruger gluten, hvede, mælk, peanuts, sesam, æg eller soja.
Brugen af xanthan gum/gummi:
Brug xanthan gum i glutenfrie blandinger ved at tilsætte 2 tsk. xanthan gum til 500 gram glutenfrit mel (som ikke indeholder xanthan gum i forvejen eller andre fortykkelsesmidler), når der skal bages boller eller brød.
Brug ¼ tsk. til 200 gram mel for kager eller muffins.
Brug en knivspids til 100 gram mel i wienerbrødsopskrifter.
Man kan i de fleste tilfælde erstatte xanthan gum med FiberHUSK 1:1 eller med HUSK 1:2.
GfG – naturligt glutensubstitut består af fint rismel, ærtemel, majsstivelse, kartoffelstivelse, vegetabilsk gummi & cellulose gummi, methylcellulose, carboxy-methylcellulose, vegetabilske monoglycerider. GfG agerer på samme måde som gluten i brød. GfG er et produkt, der giver struktur i glutenfri dej og efterligner gluten. GfG giver glutenfrit mel nogenlunde de samme hæve- og bageegenskaber som hvedemel. Der er ikke hvedestivelse eller fibre i GfG. GfG er nemt at arbejde med. Tilføj dejen 2 spsk. GfG og dejen bliver lettere at rulle ud, uden at gå i stykker og boller holder formen. 2 tsk. GfG i småkagedej giver fastere småkager og 2 spsk. GfG i brød og kagedeje gør brød og kager mindre porøse, mere saftige og lettere at skære i skiver. Bruges GfG i brøddeje, skal der ikke tilsættes FiberHUSK eller grove loppefrøskaller. GfG kan købes i helsekostbutikker eller via helsam.dk.
Guarkernemel/Guargummi
er kværnede frø fra guarplanten. Det er et naturligt vegetabilsk binde- og fortykningsmiddel. Det suger mange gange sin egen vægt, så der skal kun bruges lidt i budding, kager eller is. Guarkernemel giver en god krumme, og er perfekt at bruge i fx banankage, gulerodskage eller drømmekage, hvor loppefrøskaller ikke holder nok på formen, eller gør dejen svær at bage igennem. ½ tsk. guarkernemel svarer til 1 spsk. majsstivelse.
Ved bagning af brød og pizza skal man bruge ca. 1 tsk. for hver 200 g glutenfri mel.
Kager, cupcakes og muffins tilsættes ½-1 tsk. guarkernemel pr. 200 g glutenfrit mel.
Småkager og kiks tilsættes ½ tsk. for hver 200 g glutenfrit mel.
Johannesbrødkernemel (E 410) er et kulhydrat, der er udvundet af johannesbrødtræets frø. Træet gror i middelhavsområdet, og frugterne har været spist siden oldtiden. Når johannesbrødkernemel blandes med væske, dannes en klæbrig substans. De gamle egyptere brugte melet som lim ved balsamering af mumier. Johannesbrødkernemel anvendes i levnedsmiddelindustrien som stabilisator og fortykningsmiddel i fx is, da det kan tåle at blive tøet op og frosset ned igen. Johannesbrødkernemel bruges på samme måde som guarkernemel. Smagen er dog lidt sødere end guarkernemel.
Er det nemt at finde? HUSK og FiberHUSK findes på apoteket eller i helsekostbutikker. Skallin, GfG, guarkernemel og johannesbrødkernemel kan købes i helsekostbutikker eller via Helsam.dk.
Hævemidler
Gær bruges til at få glutenfrit brød til at hæve. Det giver brød struktur og gør det mere luftigt. Der er IKKE gluten i gær fra De Danske Gærfabrikker. En blanding af HUSK og gær i et brød giver en god støtte til det glutenfri brøds struktur. Det er vigtigt at ælte/røre en gærdej længe, da det tager tid for gærcellerne at sprede sig. Brug frisk gær. Glutenfrit tørgær kan købes fra Dove’s.
Bagepulver er et hurtigt hævende bagemiddel. Det danner kuldioxid og skaber derved lufthuller i dejen. Bagepulver anvendes mest i kager og pandekager, men også i brød uden gær. Vær opmærksom på, at der er stivelse i bagepulver. Det er oftest majs- eller kartoffelstivelse, men kan være hvedestivelse, så tjek ingredienserne (det er dog sjældent i Danmark). 3 tsk. bagepulver svarer til 1 pakke gær. Gær i wienerbrødsdej til fx croissanter og pain au chocolat kan ikke udskiftes med bagepulver. Brødet bliver ikke nær så sejt og sprødt, som med gær, og smagen er anderledes.
Surdej er kort fortalt en levende dej, som fungerer som erstatning for gær. Den består for det meste af vand, mel, salt og evt. honning. Surdej gør brød syrligt – og både konsistens og smag minder om almindeligt rugbrød. Hvis der bages med surdej, skal der ikke bruges andre former for hævemidler med undtagelse af HUSK/FiberHUSK. Et surdejsbrød bliver ikke så luftigt, men det er til gengæld et meget lækkert alternativ til gærbrød og er nok det tætteste man kommer på et almindeligt rugbrød. Det kan være omstændeligt at bage med surdej, så det er ikke så velegnet til en ny glutenfri ”bager”. En måde at snyde med surdej er at bruge probiotika/mælkesyrebakterier i kapsler. Til dette glutenfri rugbrød kan der, i stedet for bagepulver, tilsættes 3 kapsler mælkesyrebakterier til dejen. Hæld dejen i en smurt form, og lad den stå ude i 24 timer ved stuetemperatur. Dagen efter begynder brødet at dufte syrligt og kan nu bages. Dette giver et brød, der smager syrligt som et almindeligt rugbrød.
Fiber
Mange færdige bageblandinger med glutenfrit mel, samt færdige glutenfrie brød indeholder ikke nok fibre, da de oftest består af hvedestivelse og meget lidt næring. Glutenallergikere, glutenintolerante og cøliakere får på en glutenfri diæt, bestående af færdigfremstillede brød, boller og kager, ikke altid dækket deres behov for fibre. Derfor kan man tilsætte ekstra fibre i sit bagværk. HUSK, loppefrøskaller, FiberHUSK og Skallin indeholder fibre, men vil ikke blive omtalt her. Se under bindemidler.
Fiberfin er baseret på majs og derfor naturligt glutenfrit. Fiberfin indeholder 6 gram kostfiber pr. spsk. (10 gram) og derved kan man øge fiberindholdet i brød, pizza, tærter, pandekager, vafler, muffins og kager. Fiberfin kaldes også resistent stivelse, da det er stivelse, der ikke fordøjes som normalt, men mere opfører sig som kostfibre. Erstat 10 % af det glutenfrie mel med Fiberfin, for at få ekstra fibre i glutenfrit brød.
Fibrex er fibre fra sukkerroer. Det giver en god mæthedsfornemmelse og ekstra fibre til dejen. Fibrex kan substitueres 1:1 med fint kokosmel eller HUSK/Skallin/loppefrøskaller. Der skal dobbelt så meget Fibrex i en dej i forhold til FiberHUSK. Fibrex indeholder 67 % kostfibre.
Pofiber eller Naturlic Fiber består af tørrede kartoffelfibre, som binder væske og giver brød en saftig konsistens. Kartoflerne rives kolde, stivelsen bortvaskes, og den tilbageblivende masse drænes og tørres. Det er en nænsom proces, så proteiner og mineraler bevares bedst muligt. Pofiber og Naturlic Fiber er smagsneutralt. Pofiber og Naturlic Fiber indeholder 70 % kostfibre.
1 dl fedtreduceret mandelmel = 2 spsk. fint kokosmel = 1 spsk. FiberHUSK = ½ dl Pofiber/Naturlic Fiber.
Vægt og mål
Rismel, quinoamel, majsmel, boghvedemel og hirsemel vejer ikke helt det samme og suger ikke helt det samme væske. Dette kan have en påvirkning på brødet i sidste ende. Men i det store og hele har det ingen betydning, når blot man kun bager 1-2 brød af gangen.
Disse 5 meltyper kan substitueres med hinanden næsten dl for dl.
Bruges mål; dl, liter, tsk., spsk. bruges ca. 1:1 (med undtagelse af meltyper, der vejer meget lidt). Bruges gram skal man være opmærksom på rismel og majsmel, da de suger ekstra væske og vejer mere end de andre.
1 dl rismel = ca. 65 gram
1 dl quinoamel = ca. 60 gram
1 dl majsmel = ca. 65 gram
1 dl hirsemel = ca. 60 gram
1 dl boghvedemel = 60 gram
1 spsk. (15 ml):
Arrowroot = 7 gram
Boghvedemel = 9 gram
Guarkernemel = 8 gram
Hirsemel = 9 gram
Hvedemel = 10 gram
Kartoffelfibre (Naturlic Fiber/Pofiber) = 4 gram
Kartoffelmel/-stivelse = 10 gram
Kokosmel, fint = 9 gram
Kuzu = 7 gram
Loppefrøskaller, fint pulveriserede/FiberHUSK = 10 gram
Loppefrøskaller/HUSK/skallin = 5 gram
Lupinmel = 8 gram
Majsmel = 10 gram
Majsstivelse = 8 gram
Mandelmel, af blancherede mandler = 8 gram
Mandelmel, fedtreduceret = 9 gram
Quinoamel = 9 gram
Rismel = 10 gram
Sesammel = 8 gram
Speltmel = 8 gram
Tapiokamel = 8 gram
Teff-mel = 11 gram