Jeg har længe tænkt på at lave en squashkage, og så havde jeg en squash i overskud efter en omgang squashspaghetti, som jeg lavede til en fantastisk smuk og dejlig navngivning af min venindes barn.
Squashen blev brugt til denne lækre squashkage, som både er glutenfri, sukkerfri, mælkefri og æggefri.
Se under tips (nederst), hvis du har brug for erstatningsmuligheder eller er på LowFODMAP.
Glutenfri squashkage med chokoladestykker
Glutenfri, sukkerfri, mælkefri og æggefri
Til en 1-liters form
Ingredienser
100 gram majsmel
60 gram hirsemel
50 gram rismel
5 gram guarkernemel
2 spsk. kakaopulver
½ tsk. natron
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljepulver
–
1 lille squash, revet (eller ½ stor squash)
50 gram grofthakkede pekannødder eller valnødder
50 gram grofthakket mørk chokolade uden mælk (fx Vivani eller hjemmelavet (se længere nede))
–
½ dl smeltet kokosolie
1 dl æblemos eller marmelade (fx Fior Di Frutta, der er sødet med æble)
55 gram agavesirup (eller mere, efter smag)
1-1½ dl vand
Sådan gør du:
Sæt ovnen på 200 grader.
Bland majsmel, hirsemel, rismel, guarkernemel, kakaopulver, natron, bagepulver og vaniljepulver i en skål.
Kagen holder sig godt i et par dage. Sæt eventuelt kagen på køl. Den kan ristes i skiver på en brødrister.
Chokoladeplade
Ingredienser
1 dl kakaosmør
1 dl kakaopulver
4 spsk. agavesirup
1 knivspids salt
Sådan gør du:
Smelt kakaosmørret over svag varme. Tag kasserollen af varmen. Sigt kakaopulveret ned i kasserollen og pisk til der ikke er flere klumper. Hæld agavesirup og salt i. Pisk sammen. Hæld chokoladesaucen i en plasticpose, og læg posen i fryseren. Efter 5-10 minutter er chokoladen hård, så den kan hakkes i grove stykker.
Tips:
- I stedet for rismel kan man bruge boghvedemel eller quinoamel.
- I stedet for majsmel kan man bruge hirsemel eller quinoamel
- Pekannødder og valnødder kan udelades eller udskiftes med mandler eller cashewnødder.
- Squash kan udskiftes med gulerødder – ca. 2 stk.
- LowFODMAP? Brug 75 gram ahornsirup i stedet for agavesirup.
- Kan du tåle æg? Brug 1 æg i stedet for æblemosen.
- Bananmos eller sojayoghurt kan erstatte æblemosen.
- Har du ikke guarkernemel?Dette kan erstattes af 5 gram HUSK eller 5 gram FiberHUSK. Kagen bliver ikke ligeså robust.
Velbekomme!









Hvor meget fylder ( teskeer) 5g guarkernemel
Hej Lone
1 spsk. guarkernemel vejer 8 gram. Det vil sige, at 1 tsk. guarkernemel vejer ca. 2,66 gram, som din vægt muligvis vil veje til 3 gram.
Så der skal ca. 1,6 tsk. guarkernemel i opskriften.
Kærligst
Karina
5 gram HUSK (den grønne) hvor meget svarer det til i tsk/spsk?
Venlig hilsen
Hej Camilla
1 tsk. HUSK svarer til 1,66 gram
1 spsk. HUSK svarer til 5 gram
1 tsk. FiberHUSK svarer til 3,33 gram
1 spsk. FiberHUSK svarer til 10 gram
Kærligst
Karina
Kan man skifte squash ud med noget andet? Det er det eneste jeg ikke har hjemme…
Stor ros til dig, du gør livet nemmere for SÅ mange!
-Tula
Kære Tula
TUSIND TAK for rosen. Det er jeg rigtig glad for.
Ja, du kan også bruge revne gulerødder eller rødbede. Pastinak eller persillerødder kunne sikkert også bruges, men det bliver nok for specielt i smagen 😉
Der skal bruges 2-3 dl revne gulerødder.
Kærligst
Karina