Da jeg stod i helsekost, solgte vi noget, som hedder MalbyMix. Jeg prøvede det i 2011 og syntes faktisk, at det var et nemt produkt, men var ikke så meget inde i den glutenfri verden dengang, som nu. Jeg har på det sidste genopdaget Malbymix og fået nogle prøver på det, som jeg kunne teste. I dag kan jeg meget bedre se formålet med Malbymix.
Malbymix er en blanding af loppefrøskaller, tørgær og æggehvideproteinpulver.

En portion MalbyMix rækker til bagning af 300-500 gram glutenfrit mel og hældes i melblandingen, før lunkent (!) vand hældes i. Derefter lader man dejen stå i 5-7 minutter.
Af glutenfrit mel kan nævnes: Boghvedemel, hirsemel, havremel, rismel, kastaniemel, majsmel, quinoamel, amarantmel, sorghummel og teffmel.

Malbymix’ hjemmeside er der et hav af glutenfri opskrifter, som bliver rigtig lækre og luftige. Jeg tog opskriften på hirsebollerne på denne side og tilsatte kerner og carobpulver, for at få et mørkere brød. Malbymix kan bestilles over nettet og er ret nemt at arbejde med.

Dette brød har jeg også brugt til arme riddere. Det bliver blødt, lækkert og saftigt, samt meget luftigt.

Mørkt glutenfrit brød

1 stort brød

Ingredienser

470 ml lunkent vand (300 ml vand blandet med 170 ml kogende vand)

2 tsk. æbleeddike*

75 g hirsemel (eller boghvedemel, fuldkornsrismel eller sorghummel)

75 g hirseflager (eller boghvedeflager, risflager eller quinoaflager)

50 g fuldkornsrismel (eller quinoamel, boghvedemel eller kastaniemel)

35 gram græskarkerner

35 gram solsikkekerner

1 ½ spsk. carobpulver

¾ -1 ½ tsk. salt

1 portion MalbyMix (30 g)**

Sådan gør du:

Bland mel, kerner, salt, loppefrøskaller, carob og malbymix i en skål.

Bland vandet med æbleeddike. Vend væsken i de tørre ingredienser. Bland godt, indtil dejen begynder at tykne. Lad dejen stå i 5-10 minutter.

 

Hæld dejen i en smurt form på ca. 1 liter, hvis brødet skal være højt. Stik huller i brødet med en gaffel.

Lad brødet hæve i formen i 1 time (skal ikke hæve, hvis der bruges bagepulver – se**). Bag herefter brødet ved 200 grader i 1 time og 15-20 minutter.

 

 

Lad brødet køle helt af, før der skæres i det.

Velbekomme!

Mørkt glutenfrit brød - MalbyMix
 
Forfatter:
Til: 1 stort brød
Ingredienser
  • 470 ml lunkent vand (300 ml vand blandet med 170 ml kogende vand)
  • 2 tsk. æbleeddike*
  • 75 g hirsemel (eller boghvedemel, fuldkornsrismel eller sorghummel)
  • 75 g hirseflager (eller boghvedeflager, risflager eller quinoaflager)
  • 50 g fuldkornsrismel (eller quinoamel, boghvedemel eller kastaniemel)
  • 35 gram græskarkerner
  • 35 gram solsikkekerner
  • 1 ½ spsk. carobpulver
  • ¾ -1 ½ tsk. salt
  • 1 portion MalbyMix (30 g)**
Sådan gør du:
  1. Bland mel, kerner, salt, loppefrøskaller, carob og malbymix i en skål.
  2. Bland vandet med æbleeddike. Vend væsken i de tørre ingredienser. Bland godt, indtil dejen begynder at tykne. Lad dejen stå i 5-10 minutter.
  3. Hæld dejen i en smurt form på ca. 1 liter, hvis brødet skal være højt. Stik huller i brødet med en gaffel.
  4. Lad brødet hæve i formen i 1 time (skal ikke hæve, hvis der bruges bagepulver - se**). Bag herefter brødet ved 200 grader i 1 time og 15-20 minutter.
  5. Lad brødet køle helt af, før der skæres i det.

*Æbleeddike tilsættes fordi dejen hæver mere og bliver mere luftig. Har du ikke æbleeddike, kan almindeligt eddike bruges. Vær obs. på, at der kan være hvede i eddike fra produktionen. Det er dog ikke noget som fx Cøliakiforeningen mener er en problematik i forhold til cøliaki, men hvis man har en hvedeoverfølsomhed, kan man reagere på nogle eddiker. Derfor er æbleeddike fint, fordi der ikke er hvede i æbleeddike.

**Malbymix indeholder fintmalede loppefrøskaller, tørgær og æggehvideprotein. Hvis du ikke kan tåle æggehvide eller ikke må få gær, foreslår jeg en blanding af 15-20 gram loppefrøskaller (Fx FiberHUSK) og 2 tsk. bagepulver i stedet. Man kan evt. tilsætte 2 æggehvider – men så skal der kun 4 ½ dl vand i, alt i alt. Hvis du tåler gær, kan almindeligt gær bruges. Ca. 25 gram eller 2 tsk. tørgær.